Juleordskalenderen

Her er alle ordene fra Gang i sprogets juleordskalender

 

1. december: Jul

Det nordiske ord jul kendes også som låneord i finsk 'juhla' (fest) og 'joulu' (jul). Ligesom vestnordisk 'jól' er det et flertalsord og vidner om at man i Norden i førkristen tid havde en festperiode som blev kaldt jul. I midten af 900-tallet skal den norske kong Håkon 1. Adalsteinsfostre have besluttet at julen for fremtiden skulle begynde på samme tid som de kristne fejrede Jesu fødsel; tidligere var den begyndt på midvinternatten, mellem 13. og 14. januar. Munkene så helst at det blev ordet 'kristmesse', der blev brugt til denne lejlighed, og i England blev det da også den almindelige betegnelse (Christmas). Dog kan englænderne også bruge 'yule-tide' for juletiden. Men i Norden lykkedes det ikke munkene at få 'kristmesse' indført, så svenskere, danskere, nordmænd, islændinge og også finner bruger stadig ordet jul.

2. december: Julestrømpe

I en historie fra de første århundreder efter Kristi fødsel fortælles det at en fattig mand i Tyrkiet var meget bekymret for om hans tre døtre nogensinde ville blive gift eftersom han ikke havde nogen medgift til dem. Skt. Nikolaus, som var biskop i Myra i Tyrkiet, kendte til mandens bekymring og ville gerne hjælpe ham. Så da pigerne juleaften havde hængt deres strømper til tørre ved kaminen, smed biskoppen tre guldmønter ned igennem skorstenen, og de landede i strømperne. En i hver. Rygtet om mønterne i strømperne spredte sig, og stadig flere begyndte at hænge strømper op ved kaminen i håb om at modtage gaver. Det gør børn stadig over det meste af verden. Skt. Nikolaus regnes for at være den helgen der har lagt navn til de tidligste forestillinger om julemanden. Han er også børnenes helgen - foruden sømændenes og tyvenes.

3. december: Julemærke

Julemærket er et frimærke som kan købes ved juletid; det gælder ikke som porto, men pengene går til velgørende formål. Det blev indført i julen 1904 og kostede to øre. I gamle dage var julemærker tegnede eller skårne mærker der i de 12 juledage fra 25. december til 6. januar blev sat under bjælken i loftet. De skulle angive hvordan vejret i årets tolv måneder ville blive - idet man tog varsler af vejret i de tolv juledage.

4. december: Adventskrans

En adventskrans er en krans af gran med fire lys hvoraf der tændes først et, så to, tre og fire på søndagene i advent. Skikken med adventskransen stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvor den kristne bevægelse herrnhuterne indførte den i Sønderjylland. Det siges at den første adventskrans i Danmark blev tændt på Amalienborg under Første Verdenskrig af Christian den Tiendes dronning Alexandrine, der oprindelig var tysk. Advent var oprindelig en bods- og fastetid inden julen. Adventskransen bærer oprindelig violette bånd da violet er adventstidens farve. Men i Danmark har adventskransene typisk de nationale farver med røde bånd og hvide lys. Forklaringen er at adventskransen blev populær under Anden Verdenskrig hvor nationalfølelsen var stærk, og hvor danskerne havde brug for alt det lys som de kunne få.

5. december: Børnenes u-landskalender

I 1962 begyndte Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdeling at producere 'Børnenes Julekalender' efter svensk inspiration. Fra 1977 ændredes navnet til Børnenes U-landskalender. Børnenes U-landskalender er et samarbejde mellem bl.a. Danmarks Radio, Danida og velgørenhedsorganisationer med det formål at skaffe penge til projekter for børn i fattige lande.

6. december: Glædelig bagjul

Udtrykket dukker op i slangordbøgerne i begyndelsen af 1980'erne og bruges spøgende om perioden lige efter jul eller (for) sen fejring af julen. Siden kommer også ordet forjul til som betegnelse for en (for) tidlig fejring af julen. Begge udtryk er formentlig endnu ældre i talesproget.

7. december: Myrra

I 4. vers af 'Et barn er født i Betlehem' synger vi: »Og Østens vise ofred der / guld, røgelse og myrra skær«. Myrra er et stof der stammer fra myrratræet, Commiphora abyssinica, der vokser i Østafrika, især Somalia, og i Arabien. Fra barken udskiller træet et gulligt gummisekret som uden på barken tørrer ind til rødbrune sprøde korn og klumper. Produktet har været brugt til lægemidler, velduftende salver og olier, røgelse, hellig olie til salvning samt balsamering. Myrra nævnes flere steder i Bibelen, bl.a. i 'Højsangen', hvor det optræder som skønhedsmiddel og æggende parfume i de erotisk farvede kærlighedsdigte. Man kan forstå at myrra må have været et kostbart, bredt anvendeligt og næsten helligt stof.

8. december: Kravlenisse

Kravlenissen blev skabt af tegneren Frederik Bramming i 1947 og er siden set i alskens former og farver. Brammings kravlenisser optræder i TV2's julekalender 'Alletiders Jul' hvor nissen Pyrus er på besøg hos Bramming og leverer inspiration til tegnerens motiver. I år er julemærket udsmykket med hidtil ukendte kravlenissemotiver fra Brammings hånd. Men vi har også andre nisser - fx vatnissen, som bruges i omtalen af personer uden rygrad og evne til at sætte sig igennem. 'Vattet' eller 'vatnisset' bruges i daglig tale ofte om mænd der er 'under tøflen' og ikke tør sige fra over for deres koner eller kærester. Og så er der hønissen, der i gamle dage var et overnaturligt væsen, og hvis et hølæs væltede, sagde man at der havde været en hønisse på spil. I dag bruges betegnelsen ofte nedsættende eller spøgende om ældre, forstokkede personer, evt. med et stort hvidt skæg.

9. december: At drikke jul

At drikke jul var fra vikingetiden til langt op i 1500-tallet det faste udtryk for at fejre jul. Man skålede for de guder der kunne skaffe én et godt og frugtbart nytår: Njord og Frej samt Odin, der blandt andet havde fået tilnavnet Jólner (af vestnordisk 'jól'). Som kristnet viking skålede man for Kristus og Jomfru Maria. Efter Reformationen og langt ind i 1800-tallet udbragte man Guds skål. Endnu i begyndelsen af 1900-tallet var den rituelle skåldrikning familietradition i mange hjem.

10. december: Juleplatte

Juleplatten er skabt af porcelænsfabrikken Bing og Grøndahl, der blev grundlagt i 1853. Den første juleplatte blev skabt af keramikeren August Hallin i 1895. Ordet 'platte' stammer ligesom substantivet 'plade' fra det middellatinske 'plattus' (flad). Siden har både Bing & Grøndahl og Den Kongelige Porcelænsfabrik udsendt juleplatter hvert eneste år, og gennem tiderne har de mange juleplatter været samleobjekter. Visse sjældne årgange af danske juleplatter indbringer store summer ved auktioner i hele verden.

11. december: Hvid jul

Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Der har været landsdækkende hvid jul 9 gange i det 20. århundrede: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. Siden 2001 har TV2 Vejret hvert år i december haft det de kalder et 'hvidjulsbarometer', hvor meteorologerne hver dag vurderer chancen for en hvid jul i Danmark. Første gang barometeret ramte 100 % var i 2009, hvor det meste af Danmark fejrede en hvid jul.

12. december: Julelys i øjnene

Oprindelig var julelys nogle større lys der blev tændt juleaften. Ordet blev især brugt om to eller flere lys der blev sat på bordet, og som man tog varsler af. Udtrykket julelys i øjnene bruges i overført betydning om udstråling (i øjnene) af forventningsfuld glæde.

13. december: Mistelten

Misteltenen er en snylteplante med hvide bær. Ordet kommer fra oldnordisk 'mistilteinn' hvor 'mist' betyder gødning, og 'ten' betyder gren eller skud. En gammel juleskik der kom til Danmark fra England i slutningen af det 19. århundrede, siger at en mand har lov at kysse en kvinde hvis hun står under en mistelten. Misteltenen har i mange kulturer en magisk funktion; i Vergils 'Æneiden' kan den åbne døren til dødsriget, den kan modvirke gift og er relateret til frugtbarhed. Den omtales desuden i nordisk mytologi, hvor den er skyld i Balders død.

14. december: Delejul

Endnu et barn i familien af 'dele'-ord. Til ord som delebil, delebarn og deleforældre kan man føje delejul der betegner den ordning som mange skilsmissebørn holder jul efter, nemlig hver andet år hos mor og hvert andet år hos far. Ordet står ikke i ordbøgerne, men er ret almindeligt i en del danske hjem.

15. december: Juleficere

Man kan verificere og glorificere, mystificere og mumificere, og så kan man da også juleficere. Endelsen '-ficere' stammer fra det latinske verbum 'facere' (at gøre), og betegnelsen dækker således over at 'gøre jul'. Ordet står ikke i ordbøgerne og bruges nok mest ironisk eller nedsættende om overdrevent postyr omkring julen. Dagbladet 24timer skrev i 2008 i en guide til en 'antijul' at Nørrebrogade pga. sin multietniske sammensætning af beboere var knap så "juleficeret".

16. december: Nissen

Nissen er et lille væsen der ifølge folketroen viser sig ved juletid. Nissen er ofte fremstillet med gråt og rødt tøj, hue og træsko og som en meget lille mand der i gamle dage holdt til på landet i udhuse og på lofter, og som hjalp gårdens beboere hvis han blev behandlet godt. Omvendt drillede han hvis han blev behandlet dårligt. I ældre tid blev nissen også kaldt for 'gårdbo'. I Sverige kaldtes han bl.a. 'tomte' og i Norge 'gardvord'. Det er navne som viser at man har opfattet ham som gårdens beskytter. Eller måske som stedets - tomtens - ånd. Nis eller Nisse er en kortform af drengenavnet Niels. Nisse er altså også et navn - ikke kun en nisse.

17. december: Julemandens rensdyr

Julemandens oprindeligt otte rensdyr hedder i dansk oversættelse: Sprinter/Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn. Den sidst tilkomne - Rudolf - hedder som bekendt også Rudolf på dansk. Det er ham med den røde tud. Rudolf er rensdyr nummer ni og blev "opfundet" i 1939 af stormagasinkæden Montgomery Ward som ønskede en fortælling der kunne bruges til PR. Forretningen havde en tradition med at uddele malebøger i PR-øjemed og ønskede et hæfte der var deres eget. Og det var i den sammenhæng at man opfandt beretningen om det lidt uheldigt udseende rensdyr der blev opdaget af julemanden der afleverede gaver til Rudolfs familie. Julemanden så at det lyste rødt fra Rudolfs værelse, og fandt på at den skinnende næse kunne bruges til at lyse op i tågen der truede med at standse årets gaveudbringning.

18. december: Juleflue

En juleflue er en enlig husflue der overlever julen (og vinteren). Julefluen flyver omkring i stuerne om vinteren ved juletid. Det siges at man ikke må slå en juleflue ihjel da det vil bringe ulykke.

19. december: Arbejdsgiverjul

Ordet har i hvert fald været kendt siden 1986 og betegner en jul hvor helligdagene falder ud til arbejdsgivernes fordel. Når juleaften ligger på en fredag, falder 1. og 2. juledag sammen med weekenddagene hvor mange i forvejen har fri. Derfor mister arbejdsgiveren ikke penge i juledagene. En jul hvor helligdagene falder på hverdage, kaldes omvendt for en lønmodtagerjul.

20. december: Julestress

'Skilsmissebørn får julestress', 'Julestress plager danskerne' og 'Sådan undgår du julestress'. Titlerne er mange når aviser og livsstilsmagasiner beskriver den travle juletid og den medfølgende julestress. Ordet stress kan spores tilbage til det latinske verbum 'stringere' (stramme), og noget kunne tyde på at julens kulørte gavebånd strammer lidt rigeligt om det moderne menneske, der altså plages af julestress. Sikken voldsom trængsel og alarm!

21. december: Midvinter

Ordet midvinter bruges bl.a. om den midterste del af vinteren omkring og efter vintersolhverv den 21. eller 22. december, modsat midsommer. I folkelig tradition betegnes kyndelmissen den 2. februar som midvinter. Kyndelmissen er lysets fest og markerer at foråret er på vej. Kyndelmisse kommer af det gamle danske 'kyndil' (fakkel) og messe som igen kommer af det latinske 'missa candelarum' (lysenes messe) hvor kirkens vokslys blev indviet.

22. december: Julemanden

Julemanden er en mytisk person der juleaften uddeler gaver til de artige børn. Julemanden går i andre lande under navne som Santa Claus (USA), Father Christmas (England), Jultomten (Sverige), Julenissen (Norge), BabboNatale (Italien) og Weihnachtsmann (Tyskland). Myten om julemanden er især udbredt i USA og Tyskland (hvorfra myten stammer). Julemanden er oprindelig børnenes helgen Sankt Nicolaus. Første gang man hører om ham, er i forbindelse med de uskyldige børns dag den 28. december. Kirken havde besluttet at man én gang om året skulle mindes alle de børn der måtte lade livet da Herodes beordrede sine soldater at dræbe alle spædbørn i håbet om at det nyfødte Jesusbarn var blandt dem. På den årlige mindedag fik børnene lov til at slå sig løs i kirken og i klosterskolerne. I Holland kaldes julemanden Sinterklaas, egentlig Sint-Nicolaas, og under dette navn fulgte han med de første udvandrere til USA, hvor han blev kendt under navnet Santa Claus eller blot Santa. Efter amerikansk forbillede lod den dansk-norske tegner og forfatter Louis Moe julemanden bo på Nordpolen. Nu om dage er der blandt danske børn dog enighed om at julemanden bor i Grønland, hvorfra han ved juletid rejser rundt i verden i sin rensdyrtrukne kane og deler gaver ud.

23. december: Risalamande

Risalamanden kendes i Danmark fra omkring 1900-tallet, hvor man begyndte at servere risalamande til jul i stedet for risengrød. Ordet risalamande er dannet efter fransk 'riz a l'mande' der betyder ris med mandel, men retten kendes dog ikke i det franske køkken. Så selve ordet må siges at være en slags pseudofransk som måske er opfundet for at give retten et mere sofistikeret omdømme. Til gengæld kommer traditionen med mandelgaven sandsynligvis fra Frankrig hvor det var skik at putte en bønne i en kage på helligtrekongersaften. Den der fik bønnen, blev tildelt særlige privilegier denne aften, og skikken menes at være kommet til Danmark omkring 1800-tallet, hvor bønnen dog var blevet erstattet med en mandel og helligtrekongerskagen med risengrøden.

24. december: Julegave

En af de første danskere som fik julegaver, var Christian d. 4. Men ved datidens hof var det ikke julemanden, men det lille Jesusbarn som var udnævnt til gaveudbringer. I renæssancen har det også kun været en eksklusiv lille gruppe som fik julegaver. For det var først i 1800-tallet at borgerskabets børn begyndte at få julegaver, og først fra 1900-tallet havde mindrebemidlede også råd til en lille gave.