Sprogfornyelse på Kulturnatten
Riis-ræling, balancetæer og dåsesnøvs. Opfindsomheden hos kulturnattens gæster var stor under besøget hos Dansk Sprognævn og Gang i sproget-kampagnen. Gæsterne blev blandt andet blev bedt om at navngive ting, der ikke har noget navn. Og det var de gode til!
På Kulturnatten var der åbent hus i Dansk Sprognævn. Som gæst kunne man kaste sig over forskellige aktiviteter som sprogquizzer, slangpuslespil, gætte hvilke årtier en række ord er kommet ind i sproget, og så så kunne man selvfølgelig også stille spørgsmål til Dansk Sprognævn.
En aktivitet som tiltrak mange sprogentusiaster, var at navngive ting som endnu ikke har et etableret navn. Hvad hedder fx de tre midterste tæer? Eller den ting på varebåndet der adskiller én kundes vare fra en andens? Eller de forholdsvis nyopsatte konstruktioner hvor cyklister kan hvile deres fod mens de venter på grønt lys i lyskryds? Nedenfor kan du se et lille udpluk af de forslag som kulturnatsgæsterne kom med til nye ord.
Cyklist-fod-ting
Københavns Kommune har det seneste stykke tid sat disse konstruktioner op.
Forslagene var:
- Riis-ræling
- Stillepedal
- Fodhviler, -læn, -bænk, -skinne, -pæl, -støtte eller -gelænder
- En snobler
- Cyklist-fodhelle
- Fodmadras
- Støttefod
De tre midterste tæer
De tre midterste tæer har ikke noget rodfæstet navn blandt sprogbrugerne, men nogle gode bud er:
- Svend, Knud og Valdemar
- Ringtå, fucktå (langetå), pegetå
- Toe, træ, fire
- Balancetæer
- Skofylderne
- Mellemtæerne
- Rip, rup og rap
Pile der anviser den ideelle afstand til bilen foran på motorvejen
På de danske motorveje har der i en længere tid været forsøg med disse afmærkninger. Kulturnatsgæsterne foreslog blandt andet andet:
- Afstandspile
- Bramsi
- Bilpile
- Evighedsforsøgspile
- Vejvinkler
- Vejpyramider
- Vejvimpel
Den der ting på varebånden i supermarkedet
De fleste kender denne ting der adskiller en kundes varer fra en andens i danske supermarkeder. Dansk Sprognævn navngav i 2003 tingen skillert, men kulturnattens gæster havde andre forslag:
- Stoppert
- Varebarre
- Betalingsbom
- Vareskiller, -deler, -dimmer
- Plastik- el. varetoblerone
- Båndmarkør
- Skilleskilt
- Bomling
Torskerognsdåseåbneren...
Den ting man åbner en dåse torskerogn med er endnu et fænomen som mange kender uden at have et navn for den. Den kunne man med hjælp fra kulturnatten måske kalde:
- Irritationsnøgle
- En Snygel
- Dåsesnøvs
- En gunnar
- Rognnøgle
- Vasilisa